Arkiver
oktober 2013 Monthly archive

topten

Sir Martin Sorell, direktør i verdens største reklame og kommunikations gruppe WPP, er lige steget ud af flyet fra Istanbul, er diskret klædt i gråt jakkesæt, med ensfarvet slips og udstråler overskud og humor.
Han er kortfattet og meget præcis i sine enkle men vigtige budskaber om de tendenser han og WPP ser i verden i dag. Når Sir Martin skal navigere sit kæmpe skib af flere hundrede reklame og kommunikations virksomheder, sætter han kursen efter disse ti kritiske pejlemærke.

1. Verdens økonomi flytter mod øst og mod syd. BRIK landene er på fremmarch og Vesteuropa kobles af. Se bare hvor det næste OL og VM i fodbold finder sted. Sponsorpengene er flyttet med, Sir Martin siger “Sport is at the heart of this”; og understreger at det ikke kun er Asien og Østeuropa, men bestemt også hele Latinamerika der er i fremgang.

2. Der er overkapacitet i rigtigt mange produktions og service sektorer, men meget snart vil der være mangel på “human Capital”, altså kvalificeret arbejdskraft. Det er den demografiske udvikling. For sponsorater vil det betyder et skift i hvilke sports og kulturplatforme der kan skabes højt ROI i og for hvordan priserne udvikler sig.

3. Internettet i fortsat fremgang, – engagering af og med forbrugerne vil kun stige. Nettet har flyttet mulighederne fra de få og nu ud til alle mennesker og med en helt anden hastighed end før. Aktivering af sponsorater skal følge med; det er ikke et valg.

4. Vækst i “retail power”, altså at forhandlerne til slutkunden bliver fortsat stærkere og stærkere. Amazon er et eksempel på hvordan den lille boghandels svage position overfor et stærkt forlag skifter til at Amazon kan bestemme hvad forlagene skal gøre med deres bøger. Det vil påvirke hvem der sponserer og hvad de ønsker at få ud af sponsoraterne. Man kan lidt lavpraktisk fundere om Sir Martin måske tænker på øget krav om adgang til fan baser.

5. Intern kommunikation bliver fortsat vigtigere. Informations hastigheden stiger og mængden ligeledes, det presser kravet til at der er fælles forståelse af målsætninger og metoder i organisationer. Sponsorater kan spille en væsentlig rolle som samlingspunkt omkring kommunikationen og kan harmonisere et fælles standpunkt, f.eks. om en organisations værdigrundlag.

6. Global overfor Lokal beslutnings struktur. Begge vil blive styrket på bekostning af regionale. For en CEO der tager beslutning om et stort sponsorat stiller det udfordringer om at få omkostninger placeret.

7. Finans og indkøbsfunktioner har fået mere magt efter finanskrisen. Marketing og salg skal derfor i højere grad dokumentere i beslutningsprocesser. For sponsorudbydere betyder det et stigende krav om “hard data”

8. “Growth of government”; . Staten og statslige organisationer bliver fortsat stærkere, det giver udvidede muligheder for sponsor udbydere. Sir Martin pointere at der næppe er noget så effektivt til City eller Country branding som store vel eksekverede sportsbegivenheder og fremhæver OL i London som et eksempel på at det ændrede manges opfattelse af hovedstaden i Storbritannien og af briterne.

9. CSR. En ansvarlig social politik er nu kommet i centrum for alle strategiske beslutninger. Sir Martin kalder det: “CSR is now at the heart of any strategic decision making”. For sponsorater stiller det krav om formulerede politikker for bade købere og rettighedshavere.

10. Fortsat konsolidering af industrier. Det vil gøre de store sponsorater mere attraktive fremad og samtidigt vil store industrier have behov for stærkt indhold for at åbne op for en øget “story telling”. Man kan sige det på en anden måde, du skal kunne forklare hvorfor du sponserer som du gør og hvordan det passer ind i din sammenbragte virksomheds historie og omvendt hvorfor de sammenbragte virksomheder har noget at byde på til rettighedshaveren. Han nævner at P&G (Procter & Gamble) sponserede OL i London under virksomhedsnavnet, hvor de tidligere altid anvendte brands, f.eks. Gillette, til deres sponsorater.

FACT BOX:
Sir Martin Sorell, CEO i WPP group siden 1986 som han har taget fra at være et lille firma der producerede indkøbskurve til i dag at være verdens største reklame og kommunikations firma, med over 150.000 ansatte, indtægter på over 913 milliarder kroner og forretning i stort set alle verdens lande. WPP gruppen omfatter bl.a. Young og Rubicam, Ogilvy, Burson-Marsteller, Grey, Hill & Knowlton, Millward Brown, Agenda, Dentsu Y&R, Mediacom og Kantar. Sir Martin sidder i bestyrelsen for Fomula 1, i bestyrelsen for Harvard og the Indian School of Business. WPP Group har igennem sit netværk betydelig indflydelse på sponsorater og media og er bl.a. indehaver af en del af rettighederne til spansk La Liga fodbold.

Læs mere

The answer to all our questions.
The reason for our frustration.

Two topics of discussion and criticism finally linked together.

Læs mere

Breathing good air is key to a sharp mind and creative thoughts.

It is though sometimes not easy to find all the fresh air you need in an office.
At addLemon we decided besides opening our doors, to also keep plants, which are one of the highest oxygen producers during the day.
Our Areca Palms remove the CO2 from the air and convert it to Oxygen. At the same time they also give a nice colour contrast to the addLemon purple.

If you don’t get any fresh air at all, you will need 4 shoulder high Areca Palms and they produce all the oxygen during the day you need!
The researcher Kamal Maettle from India did a wonderful TED talk about it.

Check it out to hear more about growing your own fresh air!

Læs mere

lidl

Den tyske supermarkedskæde, Lidl har i nogle år forsøgt at komme igennem med deres budskab om at deres varer er af en god kvalitet, der svarer til hvad man kan finde i dyrere supermarkeder.
Det skulle dog vise sig, at dette budskab var en udfordring at få ud til forbrugerne, da rigtig mange mennesker forbinder tyske supermarkeder som Lidl og Aldi, med billige varer af en tilsvarende ringe kvalitet.

For at lave det ultimative bevis på hvor høj kvalitet Lidls produkter er af, allierede de sig med det svenske reklamebureau INGO og den engelske kok Michael Wignall, der til dagligt har den to-stjernede Michelin restaurant ”The Latymer” i London, for at komme op med et koncept der, én gang for alle, skulle overbevise forbrugerne om at Lidls råvarer sagtens kunne måle sig med de dyrere produkter hos de andre supermarkedskæder.

Resultatet blev pop-op restauranten ”Dill” i Södermalm, Stockholm.
Konceptet var ganske simpelt: I perioden fra den 13. september til den 4. oktober 2013, kunne man få fornøjelsen af en ni-retters menu for kun 495,- kroner. Det var noget der faldt i manges smag, og i løbet af ganske kort tid blev alle borde booket fuldt op, og Dill fik hurtigt en betragtelig venteliste på over 400 ventende gæster.

Ingen af de mange gæster fik dog at vide, at alle råvarer, lige fra kød og fisk, til grøntsager og sågar saltet, alle var varer der kunne købes nede i den lokale Lidl. Det var der dog heller ikke nogen der bemærkede og ingen klagede over kvaliteten af den mad de fik serveret.

Caroline Forsshéll, der er kommunikationschef i Lidl, udtaler selv følgende om kampagnen:
“Desværre findes der forudindtagede meninger om vores lave priser. Vi ville få folk til at få øjenene op for vores kvalitet og derfor tog vi kontakt til Michael Wignall og åbnede Dill.
Nu har vi bevist at vores råvarer er gode nok til stjernekokke og kræse gourmander”

Hele stuntet har således været en yderst snedig måde at vise forbrugerne og ikke mindst skeptikerne, at Lidls produkter er af en kvalitet som man bestemt ikke kan sætte en finger på.
Lidl har hermed formået, på en yderst effektiv og meget klar måde, at komme ud med deres budskab om at: ”Kvalitet behøver ikke at koste en formue”

 

 

Læs mere

#Onsdagsvideo #sevideoen #vielskerlangehashtags #skrivlidtmorsomtekst #erhashtagdennyekommunikation #spørgsmålstegn

På Twitter, Instagram og nu også Facebook er hashtags blevet en fast del af de fleste opdateringer.

Hashtags omdanner emner og sætninger til tags. Når man klikker på et hashtag, vil man kunne se et feed af opslag, der omfatter det pågældende hashtag.

Hashtags er på mange sociale platforme gået hen og blevet en del af det digitale skriftsprog og flere brugere anvender de sjoveste og længste hashtags, hvor det på ingen måde tilføjer noget til et feed.
Et eksemplet på dette, kunne være #deterdejligtatværeisvømmehallen eller #det #her #er #for #vildt.

Det er sket før, at skriftsproget på de digitale medier er blevet overført til talesprog, som eksempelvis er tilfældet med ordene LOL og OMG.

Er hashtags ved at blive en del af vores nye kommunikation?
For få år siden, var hashtagget et af de mest overflødige tegn på tastaturet, men i dag anvendes det flere gange dagligt og er næsten et integreret tegn i vores skriftsprog.

Justin Timberlake og talkshow-stjernen Jimmy Fallon har taget hashtags til et nyt niveau, ved at integrere det i talesproget – hvilket kan være et skræmmende og fjollet billede, eller blot en indikation for hvad vi kan forvente af fremtidens kommunikation.

Her på bureauet er vi vilde med hashtags, når de fungerer eller kan give os et godt grin.

Se videoen og hør hvordan det lyder, når skriftsprog bliver overført til talesprog.

Læs mere