VI LEDER EFTER KOMBINATIONEN AF EN PROJEKTLEDERASSISTENT slash GRAFIKERASSISTENT!

VI TILBYDER EN VARM STOL TIL ET UNGT KOMBI-TALENT !
GRAFIKER/KONTAKTASSISTENT SØGES

addLemon er et mindre reklamebureau med en række spændende større kunder. Vi bor på Grønningen 5 midt i København. Vores daglige opgaver er forskellige – fra rubrikannoncer og webbannere – over logo, design, identitets opgaver – til større kampagner med film, web, outdoor, instore, print m.m.

Vi søger et yngre m/k kombi-talent, som kan arbejde grafisk men også har lyst til at assistere med projektledelsen. Om du er uddannet eller selvlært spiller ikke den store rolle…hvis du er dygtig, idérig, energisk, struktureret og rar at være omkring.

DU SKAL HELST

– have kommunikativ forståelse, og du skal kunne arbejde i InDesign, Illustrator og Photoshop.

– synes at det er sjovt at finde den gode løsning til kunden – og at være med til at lave den rigtige timing og pris på opgaven.

– trigge på at arbejde tæt sammen med både kreative og projektleder – og på at der er styr på detaljerne.

– ikke være bange for at tale med folk du ikke kender, og du skal synes det er fedt at arbejde med meget forskellige opgaver.

DET VIGTIGSTE ER

– at du har arbejdet med grafik og kreativitet – men også har tænkt på, at det er spændende at præsentere og styre idéerne igennem med kunden.

– at du har gå-på-mod, er fagligt ambitiøs og har en professionel indstilling til dit arbejde – for så kunne addLemon måske være noget for dig.

Til gengæld for dit kombi-talent, så giver vi dig en fair fast månedsløn, dagligt ansvar mellem 9-17 og mulighed for at lære branchen at kende. Hvis du passer til den varme stol på addLemon, så send os en kort ansøgning til [email protected] eller i brev – og vis+overbevis os hvorfor det skal være dig.

Søren Aaby, kontaktdirektør  &  Majken Klok , art director

addLemon  /  advertise aps  /  Grønningen 5  /  1270 København K

Tel: 39 62 85 85  /  mail: [email protected]web: addLemon.com

0 Kommentarer
Skriv kommentar